Casa Cielo    Port d'Andratx    Kørselsvejledning    Galleri    Links    Kontakt

 

 

 

 

 

Port d'Andratx

Formodentlig den dejligste havn på Mallorca

I det sydvestlige hjørne af Mallorca ligger den lille havneby Port d'Andratx - en romantisk lille fiskerhavn i en bred og dyb havbugt, der om sommeren er fyldt med sejlbåde, der ligger for svaj. Port d'Andratx bliver ligefrem omtalt som en Middelhavets smukkeste naturlige havne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men badestrandene, golfbanerne, naturen, cykeludlejningen og alle de andre muligheder for at fordrive tiden er ikke langt væk. I de nærmeste byer finder man f.eks. både golfbaner og de dejligste sandstrande. Og vil man nyde naturen, så er det bare at køre ud på landevejene eller finde en vandresti.

 

 

 

 

 

 

 

Her starter også bjergkæden Sierra de Tramuntana, som strækker sig over 100 km og løber hele vejen langs den nordvestlige kyst af Mallorca. En tur langs denne kyst op til de smukke byer Deiá og Valldemosa er et must!

Port d'Andratx har udviklet sig til en særdeles populær lille "flække", der både byder på autentisk Mallorcinsk livsstil og eksklusive forretninger, barer og restauranter.

Der er ingen større badestrande i Port d'Andratx, hvilket betyder, at der ikke er det miljø, som man kan opleve mange andre steder på øen med badegæster, badedyr og souvenirboder i overflod. Til gengæld kan man sidde på cafeer i ro og fred og nyde sin café con leche eller det, der er stærkere sammen med sin kæreste og eventuelt dagens engelske, tyske eller spanske aviser. Eller blot kikke på folk, der passerer forbi - og nyde de eksklusive biler, der en gang imellem triller langsomt forbi.